Spring til indhold

Alt du skal vide som ny skytte

Du har sikkert en masse spørgsmål omkring skydning – dem vil vi prøve at svare på her.
Skydning er en individuel sport, der kræver koncentration og fokus.
Vi har stor erfaring med, at børn, men også voksne, kan have stor nytte af skydesporten med hensyn til øgning af koncentrationsevnen. Samt personer, der ikke evner eller har lyst til boldspil eller anden action sport, kan få glæde samt venner igennem skydesporten.


Her i Nibe og Omegns Skyttekreds møder du vores trænere første gang du kommer på skydebanen. De vil fortælle om sikkerhed og teknik. Herefter går træneren med dig på banen og følger dig hele skydningen igennem – dette uanset om du er erfaren eller helt ny skytte.

Som medlem hos os vil du lære nyt om skydestillinger, præcision og generelt, hvordan du opnår bedre resultater på skydebanen. Vi har erfarne trænere, som kan lære dig en masse.

Når du er medlem af foreningen, har du også mulighed for at deltage i konkurrencer, hvor koncentration, nerver og fokus virkelig kommer på prøve. 

Hvad koster det?

>
Børn (Riffel)25 skud incl. skiver20 kr.
Voksen (Riffel)25 skud incl. skiver25 kr.
Voksen (Pistol)35 skud incl. skiver35 kr.
Riffel/pistol skiver til egen ammunitionÉt sæt5/7 kr.

Kontingent for medlemskab:

Børn til og med 15 år150 kr. for en sæson
Voksen250 kr. for en sæson

Hvad med tilladelse og medlemskab?

Alle nye har mulighed for 5 prøveskydninger, uden det kræver tilladelse eller medlemskab. Herefter kræver det medlemskab og hvis man er over 15 år kræver det vandelsgodkendelse (SKV6).

vandelsgodkendelse er et “persontjek” politiet udfører på baggrund af en SKV6 ansøgning der sendes ind i samarbejde med skytteforeningen. 

Hvis ikke man er kendt af politiet er det en formalitet, der opfordres dog til at søge i god tid, da sagsbehandlingstiden kan være lang.

Skal jeg have noget med?

Det er ikke nødvendigt at medbringe noget specielt til skydning. Vi har alt udstyr klar, som du kan låne. Medbring penge til patroner og eventuelt en sodavand efter skydning. Vi modtager både kort og kontanter, udover er det også muligt at have penge stående på ens medlemskort.

Hvornår kan jeg komme og skyde?

Vi skyder hver mandag og torsdag aften, hvor instruktørerne står klar til at tage i mod dig. Først på aftenen har børneskytterne fortrinsret, hvorimod den mest larmende skydning foregår sidst på aftenen.

Mandag

Torsdag

18:00-21:00

19:00-21:00

Sådan bliver du medlem

Hvis du mangler svar på et spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte vores bestyrelse. Du finder kontakt oplysninger til vores bestyrelsesmedlemmer i toppen under punktet “Kontakt”. Du kan også trykke her.

Som ny kan du prøve at skyde 5 gange uden det kræver medlemskab. Er du blevet bidt af skydning, kan du melde dig ind i foreningen ved at udfylde en online indmeldelsesblanket gennem linket herunder. Alternativt kan du blive meldt ind til en klubaften.